Kirofonetikens oprindelse og praksis

ㅤMed J.W. von Goethes (1750 – 1832) metamorfoselære og Dr. Rudolf Steiners (1861 – 1925) antroposofi som fundament, udviklede Dr. Alfred Baur (1925 – 2008) terapiformen kirofonetik. I kirofonetikken overføres sproglydenes strømningsformer ved en blid massagestrygning på kroppen, samtidig som lyden udtales.

ㅤDr. Alfred Baur beskriver i sin bog «Lautlehre und Logoswirken» (på norsk: «Lydlære og Logosvirke») begyndelsen af kirofonetikkens udvikling:

ㅤ»De tanker, der bliver præsenteret i denne bog opstod fordi jeg i mit arbejde blev stillet overfor et gådefuldt spørgsmål, som jeg ikke fandt nogen tilfredsstillende løsning på. Sammen med min kone, som er læge, ledede jeg et sprogterapeutisk institut i Linz i Østrig. Vi behandlede fortrinsvis børn som stammede eller talte urent på andre måder: altså børn med talemåder, der var mulig at korrigere.
ㅤ Udover virket ved mit «Institut for sprogterapi» arbejdede jeg også som logopæd ved et neurologisk-psykiatrisk hospital. I foråret 1972 fik jeg der en 3 år gammel dreng til behandling. Markus var helt stum på trods af at hans hørelse var perfekt. Man fandt heller ikke andre årsager til hans tavshet.
ㅤ Jeg kom til at tænke på hvordan man arbejder ud fra en bestemt retning indenfor døvstumpædagogikken. Man klapper på et bestemt sted mellem skulderbladene og synger samtidig en lyd ind mod ryggen. Derved ansporres den følende perifere hørelse som huden på ryggen er særlig følsom overfor. Dette lavede jeg med Markus og han kunne godt lide det. Han smilede fornøjet men gav ikke en eneste lyd fra sig; heller ikke da han som patienternes og plejernes kæledægge smuttede rundt på afdelingen.
ㅤ Siden han manglede evnen til at efterligne det som blev sagt, fandt jeg ud af at min tale måtte udformes på en mere intens måde. På ryggen måtte der ske noget som hørte sammen med og forstærkede lydene som blev udtalt.
ㅤ Jeg kendte udmærket godt til hvordan luften strømmer i helt bestemte former ved hver lyd som bliver udtalt. Årtier lange erfaringer med børn som skulle lære at udtale lyden på en rigtig måde havde i mig skabt anskuelige billeder af de forskellige strømningsveje.
ㅤ Jeg lagde altså Markus på maven på briksen, stillede mig ved hovedet og strøg lydenes karakteristiske former med mine hænder på hans ryg samtidig med at jeg udtalte lydene. Jeg udførte altså på ryggen det samme som sker med den strømmende luft i det lydene toner.
ㅤ For hver lyd måtte jeg finde en tilsvarende strømningsform; men dette kunne ikke gøres vilkårligt. Jeg måtte spørge mig selv: i hvilken zone på kroppen kan jeg genfinde de forskellige artikulationszoner? Sprogorganismen med lunger, strubehoved, mund- og næsehuler kan opfattes som et lille menneske som står i et bestemt forhold til legemet som helhed.

ㅤㅤ Jeg måtte f.eks. overveje: hvilken form måtte hænderne stryge når et L skal skabes? Artikulerer man et L, hæver tungen sig op til ganen og berører med tungespidsen et bestemt punkt bag fortænderne. Åndedrættet strømmer da ud af munden på begge sider af tungen, således at luftformen ligesom laver to arme. Det ovennævnte punkt finder man ligeledes på ryggen mellem skulderbladene. Vi må altså stryge et L således at bevægelsen går udenom dette punkt og fortsætter ud over armene. Tilsvarende finder vi formen for hver enkelt lyd.
ㅤ Denne behandlingsform har senere fået navnet «Chirophonetik» – på dansk «Kirofonetik». Dette udtrykker at lydformen (græsk: phoné) formidles gennem hænderne (græsk: cheires).
ㅤ For Markus strøg jeg de karakteristiske former og udtalte samtidig langsomt intonerende de tilsvarende lyde. Han kunne godt lide behandlingen og da han sad og legede for sig selv så begyndte han efterhånden at pludre. Da man ikke vidste hvad man skulle gøre med Markus fik han lov til at blive på hospitalet i flere måneder og fik fortsat behandling af mig. Han gjorde tydelige fremskridt, de første ord begyndte at komme og han blev alt mere tilfreds for hver dag der gik.»

ㅤ1976 introducerede Dr. Alfred Baur kirofonetikken for nogle venner som arbejdede i helsepædagogikken. De havde ansvar for børn med mange forskellige vanskeligheder. Kirofonetikken viste sig snart at være til hjælp og har derved fundet vej ind i helsepædagogikken. Anvendelsesområderne er trinvis blevet udvidet. Snart viste sig kirofonetikken også at være til gavn ved medicinsk behandling af organiske sygdomme og som supplement ved psykoterapeutiske behandlinger.
ㅤ Således er terapien som oprindelig kom til for at styrke sproget blevet en terapi som når ind på det medicinske område indenfor lægekunsten. I samarbejde med en læge er den en værdifuld komplettering af den medicinske behandling.

ㅤ Baseret på en medicinsk eller kurativ diagnose og patientens sygehistorie (anamnese) sætter terapeuten en lydmedicin sammen som er individuelt tilpasset patientens behov. I terapien overføres lydene ved terapeuten til patienten gennem stemmen og en tydelig, rytmisk taktil berøringslinje.
ㅤ Berøringssansen meddeler os noget som er meget vigtigt for menneskets livsfølelse. Den giver os den sikre oplevelsen af at verden er virkelig og at vi selv er til stede i vor egen hud. Den øgede selvfornemmelse gør at patienten kan føle sig sikker og tryg hjemme i sit legeme. Berørings- og sprogsansen forenes til en forstærket iagttagelse. Lydene udfolder sin virksomhed i kroppens liv. Sproglydenes ordnende kraft kan aktivere de selvlægende evner på en mangfoldig måde. Spænding og afspænding balanceres, åndedræt og puls harmoniseres.
ㅤ Hvert sundt menneske er sundt på sin egen måde, i sin egen balance i livets strøm. Mennesket er et væsen i vedvarende forvandling. I enhver sygdom er det også en impuls til helbredelse, til individuel udvikling. Gennem sygdom har mennesket mulighed for at udvikle sig henimod sit helt individuelle helbred.
ㅤ Vi mennesker er kaldet til at hjælpe hinanden på denne vej. Med kirofonetikken som værktøj kan vi give støtte på mange måder.