Kirofonetikens oprindelse og praksis

ㅤMed J.W. von Goethes (1750 – 1832) metamorfoselære og Dr. Rudolf Steiners (1861 – 1925) antroposofi som fundament, udviklede Dr. Alfred Baur (1925 – 2008) terapiformen kirofonetik. I kirofonetikken overføres sproglydenes strømningsformer ved en blid massagestrygning på kroppen, samtidig som lyden udtales.

ㅤDr. Alfred Baur beskriver i sin bog «Lautlehre und Logoswirken» (på norsk: «Lydlære og Logosvirke») begyndelsen af kirofonetikkens udvikling:

ㅤ»De tanker, der bliver præsenteret i denne bog opstod fordi jeg i mit arbejde blev stillet overfor et gådefuldt spørgsmål, som jeg ikke fandt nogen tilfredsstillende løsning på. Sammen med min kone, som er læge, ledede jeg et sprogterapeutisk institut i Linz i Østrig. Vi behandlede fortrinsvis børn som stammede eller talte urent på andre måder: altså børn med talemåder, der var mulig at korrigere.
ㅤ Udover virket ved mit «Institut for sprogterapi» arbejdede jeg også som logopæd ved et neurologisk-psykiatrisk hospital. I foråret 1972 fik jeg der en 3 år gammel dreng til behandling. Markus var helt stum på trods af at hans hørelse var perfekt. Man fandt heller ikke andre årsager til hans tavshet.
ㅤ Jeg kom til at tænke på hvordan man arbejder ud fra en bestemt retning indenfor døvstumpædagogikken. Man klapper på et bestemt sted mellem skulderbladene og synger samtidig en lyd ind mod ryggen. Derved ansporres den følende perifere hørelse som huden på ryggen er særlig følsom overfor. Dette lavede jeg med Markus og han kunne godt lide det. Han smilede fornøjet men gav ikke en eneste lyd fra sig; heller ikke da han som patienternes og plejernes kæledægge smuttede rundt på afdelingen.
ㅤ Siden han manglede evnen til at efterligne det som blev sagt, fandt jeg ud af at min tale måtte udformes på en mere intens måde. På ryggen måtte der ske noget som hørte sammen med og forstærkede lydene som blev udtalt.
ㅤ Jeg kendte udmærket godt til hvordan luften strømmer i helt bestemte former ved hver lyd som bliver udtalt. Årtier lange erfaringer med børn som skulle lære at udtale lyden på en rigtig måde havde i mig skabt anskuelige billeder af de forskellige strømningsveje.
ㅤ Jeg lagde altså Markus på maven på briksen, stillede mig ved hovedet og strøg lydenes karakteristiske former med mine hænder på hans ryg samtidig med at jeg udtalte lydene. Jeg udførte altså på ryggen det samme som sker med den strømmende luft i det lydene toner.
ㅤ For hver lyd måtte jeg finde en tilsvarende strømningsform; men dette kunne ikke gøres vilkårligt. Jeg måtte spørge mig selv: i hvilken zone på kroppen kan jeg genfinde de forskellige artikulationszoner? Sprogorganismen med lunger, strubehoved, mund- og næsehuler kan opfattes som et lille menneske som står i et bestemt forhold til legemet som helhed.

Jeg måtte f.eks. overveje: hvilken form måtte hænderne stryge når et L skal skabes? Artikulerer man et L, hæver tungen sig op til ganen og berører med tungespidsen et bestemt punkt bag fortænderne. Åndedrættet strømmer da ud af munden på begge sider af tungen, således at luftformen ligesom laver to arme. Det ovennævnte punkt finder man ligeledes på ryggen mellem skulderbladene. Vi må altså stryge et L således at bevægelsen går udenom dette punkt og fortsætter ud over armene. Tilsvarende finder vi formen for hver enkelt lyd.
ㅤ Denne behandlingsform har senere fået navnet «Chirophonetik» – på dansk «Kirofonetik». Dette udtrykker at lydformen (græsk: phoné) formidles gennem hænderne (græsk: cheires).
ㅤ For Markus strøg jeg de karakteristiske former og udtalte samtidig langsomt intonerende de tilsvarende lyde. Han kunne godt lide behandlingen og da han sad og legede for sig selv så begyndte han efterhånden at pludre. Da man ikke vidste hvad man skulle gøre med Markus fik han lov til at blive på hospitalet i flere måneder og fik fortsat behandling af mig. Han gjorde tydelige fremskridt, de første ord begyndte at komme og han blev alt mere tilfreds for hver dag der gik.»

ㅤ1976 introducerede Dr. Alfred Baur kirofonetikken for nogle venner som arbejdede i helsepædagogikken. De havde ansvar for børn med mange forskellige vanskeligheder. Kirofonetikken viste sig snart at være til hjælp og har derved fundet vej ind i helsepædagogikken. Anvendelsesområderne er trinvis blevet udvidet. Snart viste sig kirofonetikken også at være til gavn ved medicinsk behandling af organiske sygdomme og som supplement ved psykoterapeutiske behandlinger.
ㅤ Således er terapien som oprindelig kom til for at styrke sproget blevet en terapi som når ind på det medicinske område indenfor lægekunsten. I samarbejde med en læge er den en værdifuld komplettering af den medicinske behandling.

ㅤ Hvordan oplever patienten kirofonetik?

Hva sker der, når vi taler? Vi artikulerer lyde, stavelser og ord og lader udåndingsluften strømme gennem munden på forskjellige måder for hver lyd. Ved «B» f.eks. bliver luften hold tilbage bag læberne, ved «F» strømmer den ud af munden mellem læberne og tænderne. Sædvanligvis er man slet ikke klar over hvilke kunstfærdige bevægelser, der udgøres ved artikulationen. Ingen andre bevægelser forløber så precist, som når man taler. Enhver talepædagog ved, hvor svært det er at afhjælpe talefejl og at korrigere eller indøve nye bevægelser, fordi disse ofte forløber i det skjulte og således unddrager sig efterligning.

Ved en kirofonetisk behandling ligger patienten som regel på en massagebriks. Terapeuten stryger en bestemt form på ryg, arme eller ben og udtaler samtidig den tilsvarende lyd. Patienten hører lyden og mærker samtidig terapeutens hænder, deres varme, det lette tryk og strygningens form og iagttager således lyddannelses-processen med såvel språksansen som berøringssansen. Skønt patienten tilsyneladende nyder behandlingen passivt, er opmærksomheden fuldstændig rettet mot overensstemmelsen mellem det akustiske indtryk og bevegelsens form. Lyden høres og formen «læses». Dette indtryk gentages flere gange. Lydindtrykket og berøringsoplevelsen forbindes stadig mere og mere. Lydformerne begynder at indpræges. Det hørte og det følte passer sammen. I patientens indre opstår således impulsen til at efterligne lydene. Da der arbeides med lyde, blandes der heller ikke noget tankemæssigt indhold inn. Således som vi som børn ikke bevidst har lært at tale, men sproget er vokset frem i os, således vækker kirofonetikken impulsen til lydbilleder, til stavelsebilleder – til sproget.

Undertiden oplever patienten, at hver lyd har sin egen kvalitet. Der er f.eks. lyde, som har en mere opmuntrende, belivende karakter, og andre, som virker beskyttende, beroligende. Sprogkunstnere og digtere kender lydenes virkning. Patienten kan føle dem og forbinde sig med dem som ordnende, helbredende kræfter.

De lyde, der anvendes til terapien, vælges på den ene side ud fra lydenes fænomenologi, og på den anden side ud fra den medicinske, helsepædagogiske eller tale-terapeutiske diagnostik.ㅤ

Kirofonetik i familien

Kirofonetik er en individuel terapi, som en pårørende til patienten kan inddrages i. Efter en tilpas indlæring og kontrol gennemføres behandlingen hjemme. En terapeut kan aldrig give så meget som f.eks. en mor, som dagligt behandler sit børn. Som oftest bliver kirofonetikken vel modtaget. Ved hjelp af dette samarbejde klares lettere mange svære situationer, f.eks. hvis der i en familie er et handicappet menneske. Ligesom sproget forbinder mennesker, ligger der også i kirofonetikken en social kraft.