Kirofonetikens oprindelse og praksis

ㅤMed J.W. von Goethes (1750 – 1832) metamorfoselære og Dr. Rudolf Steiners (1861 – 1925) antroposofi som fundament, udviklede Dr. Alfred Baur (1925 – 2008) terapiformen kirofonetik. I kirofonetiken overføres sproglydenes strømningsformer ved en blid massagestrygning på kroppen, samtidig som lyden uttales.

Dr. Alfred Baur

ㅤDr. Alfred Baur beskriver i sin bog «Lautlehre und Logoswirken» (på norsk: «Lydlære og Logosvirke») begyndelsen av kirofonetikens udvikling:

ㅤ»De tanker, der bliver presentert i denne bog opstod fordi jeg i mit arbeide blev stillet overfor et gådefuldt spørgsmål, som jeg ikke fandt nogen tilfredsstillende løsning på. Sammen med min kone, som er lege, ledet jeg et sprogterapeutisk institut i Linz i Østerige. Vi behandlede fortrinnsvis børn som stammede eller talte urent på andre måder: altså børn med talemåder der var mulig å korrigere.
Udover virket ved mit «Institut for sprogterapi» arbeidede jeg også som logoped ved et neurologisk-psykiatrisk hospital. I foråret 1972 fik jeg der en 3 år gammel dreng til behandling. Markus var helt stum på trods af at hans hørelse var perfekt. Man fandt heller ikke andre orsaker til hans taushet.
Jeg kom til at tenke på hvordan man arbeider ut fra en bestemt retning innen døvstummepedagogiken. Man klapper på et bestemt sted mellem skulderbladene og synger samtidig en lyd ind mot ryggen. Derved ansporres den følende perifere hørelse som huden på ryggen er særlig følsom overfor. Dette lavede jeg med Markus og han kunne godt lide det. Han smilede fornøyed men gav ikke fra sig et eneste lyd; heller ikke da han som patientenes og pleiernes kæledegge smuttede rundt på avdelningen.
Siden han manglede evne at efterligne det som ble sagt, fandt jeg ut af at min tale måtte utformes på en mere intens måde. På ryggen måtte der ske noget som hørte sammen med og forstærket lydene som blev udtalt.
ㅤ Jeg kjente utmærket godt til hvordan luften strømmer i helt bestemte former ved hver lyd som bliver udtalt. Årtier lange erfaringer med børn som skulle lære at udtale lyden på riktig måde havde i mig skabt anskuelige billeder af de forskellige strømningsveie.
ㅤ Jeg lagde altså Markus på mave på brixen, stillede mig ved hovedet og strøg lydenes karakteristiske former med mine hænder på hans ryg samtidig som jeg udtalte lydene. Jeg utførte altså på ryggen det samme som sker med den strømmende luft i det lydene toner.
ㅤ For hver lyd måtte jeg finde en tilsvarende strømningsform; men dette kunne ikke gjøres vilkorligt. Jeg måtte spørge mig selv: i hvilken zone på kroppen kan jeg gjenfinde de forskellige artikulationszonene? Sprogorganismen med lunger, strubehoved, mun- og næsehuler kan opfattes som et lille menneske som står i et bestemt forhold til legemet som helhet.

Jeg måtte f.exs. overveie: hvilken form måtte hændene stryge når et L skal skabes? Artikulerer man et L, hæver tungen sig op til ganen og berører med tungespidsen et bestemt punkt bag fortænderne. Andedrættet strømmer da ud af munden på bægge sider af tungen, således at luftformen ligesom laver to arme. Det oven nevnte punkt finder man ligeledes på ryggen mellem skulderbladene. Vi må altså stryge et L således at bevægelsen går udenom dette punkt og fortsætter ud over armene. Tilsvarende finder vi formen for hver enkelt lyd.
ㅤ Denne behandlingsformen har senere fået navnet «Chirophonetik» – på dansk «Kirofonetik». Dette udtrykker at lydformen (græsk: phoné) formidles gennem hænderne (græsk: cheires).
ㅤ For Markus strøg jeg de karakteristiske formerne og udtalte samtidig langsomt intonerende de tilsvarende lydene. Han kunne godt lide behandlingen og da han sad og legede for sig selv så begyndte han efterhånden at pludre. Da man ikke vidste hva man skulle gøre med Markus fik han lov til at blive på hospitalet i flere måneder og fik fortsat behandling af mig. Han gjorde tydelige fremskridt, de første ord begyndte at komme og han blev alt mer tilfreds for hver dag der gik.»

ㅤ1976 introducerte Dr. Alfred Baur kirofonetiken for nogle venner som arbeidede i helsepedagogiken. De havde ansvar for børn med mange forskellige vanskeligheter. Kirofonetiken viste sig snart at være til hjelp og har derved fundet vej ind i helsepedagogikken. Anvendelsesområdene er trindvis blevet utvidet. Snart viste sig kirofonetiken også at være til gavn ved medicinsk behandling af organiske sygdomme og som suplement ved psykoterapeutiske behandlinger.
ㅤ Slik er terapien som oprindelig kom til for at styrke sproget blevet en terapi som når ind på den medicinske legekunsten område. I samarbeide med lege er den en verdifuld komplettering af den medicinske behandling.

ㅤ Basered på en medicinsk eller kurativ diagnose og patientens sygehistorie (anamnese) setter terapeuten sammen en lydmedicin som er individuelt tilpassed patientens behov. I terapien overføres lydene ved terapeuten til patienten gennem stemmen og en tydelig, rytmisk taktil berøringslinje.
ㅤ Berøringssansen meddeler oss noget som er meget viktigt for menneskets livsfølelse. Den giver os den sikre oplevelsen af at verden er virkelig og at vi selv er til stede i vår egen hud. Den øgede selvfornemmelse gør at patienten kan føle sig sikker og tryg hjemme i sit legeme.
ㅤ Berørings- og sprogsansen forenes til en forstærket iagttagelse. Lydene utfolder sin virksomhet i kroppens liv. Sproglydenes ordnende kraft kan aktivere de selvlægende evner på en mangfoldig måde. Spænding og avspænding balanceres, åndedrett og puls harmoniseres.
ㅤ Udover ved sprogvanskeligheter og i helsepedagogiken kan nevnes at kirofonetiken kan brukes ved stressrelaterede sygdomme, utmattelsessyndrom, uro og søvnløshet, rekonvalesens og lign.
ㅤ I samarbeid med læge udvides kirofonetikkens muligheter videre.